andet end vandtætte, og regnen øste slig ned, at vi blev gjennemblødte lige til skindet. Der fandtes snart ikke en tør traad paa os; fryse var der vistnok ingen anledning til, skjønt der blæste en temmelig skarp vind; arbeidet med at trække varmede ganske godt, vi maatte tage i, det vi orkede; men at føle klæderne klisse sig ind til skindet
(Ved A. Bloch efter et fotografi).
(Ved A. Bloch efter et fotografi).
overalt og lægge sig iveien for hver bevægelse er dog ikke egentlig behageligt.
Vi drev paa til udover
formiddagen. Stigningen var nu ikke større, end at vi kunde trække
kjælkerne nogenlunde let, naar vi var to og to om hver. Der var
talrige sprækker, saa det gjaldt at tage sig i agt. Vi kunde ikke
binde os sammen i taug, da det blev for tungvindt, men maatte nøies
med at være bundne til kjælken ved det sterke træktaug, som var
gjort godt fast i
