Henimod kl. 12 om formiddagen stansede vi endelig og slog telt
paa en liden flade mellem to vældige sprækker; veiret var da
blevet ganske umuligt. Tørre klæder paa kroppen udvendig og varm
the indvendig smagte den dag ganske ubeskrivelig. Efter at have
lagt staver og ski under teltgulvet for at faa et nogenlunde tørt
leie og, saa godt vi kunde, beskyttet os mod det styrtende regn,
krøb vi tilkøis, de røgende medlemmer fik sig ogsaa en pibe tobak,
og nu befandt vi os usigelig vel, mens vind og regn fortsatte sit
arbeide udenfor.
I tre døgn, altsaa fra middagen den 17de og til formiddagen den 20de august, blev vi nu holdte i teltet af et overhændigt veir med styrtregn og vind. I hele den tid forlod vi ikke vore soveposer uden for ganske kort tid, naar der skulde hentes mad eller lignende.
Mesteparten af tiden blev anvendt til at sove, og til en begyndelse sov vi et helt døgn i et sæt. Madrationerne blev satte ned paa det mindst mulige; naar vi ikke arbeidede, skulde vi jo heller ikke trænge stort mad. Lidt maatte vi dog have til at holde liv i os, og vi spiste derfor omkring 1 gang i døgnet; der var dem, som fandt dette lovlig lidet, og som paastod, at tarmene skreg. Naar vi ikke spiste og sov, fyldte man huller i sin dagbog, fortalte historier eller læste lidt i det ikke meget righoldige bibliothek, bestaaende af sjøkalender, logarithmetabel og andre omtrent lige interessante bøger samt prof. Hellands afhandling om Grønlands isfjorde. Ravna og Balto læste, som sedvanlig ved saadanne leiligheder, i sit testamente. Helst anvendtes dog tiden til at studere taget i teltet og lytte til regnplasket udenfor og vinden, som sled og rev i teltvæggen og bardunerne.
Endelig gav det sig formiddagen den 20de august saa
