Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/441

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

og Maigaard blev da nødte til at foretage vandringen tilfods og alene; vistnok havde de 1 grønlænder og 1 grønlænderinde til at hjælpe sig de første dage, men ingen af disse kunde overtales til at gjøre følge mer end et lidet stykke ind paa isen.

Til udgangspunkt valgtes bunden af Pakitsok-fjorden eller Ilordlek-fjorden paa 6912° n. br., altsaa den samme fjord, hvorfra Whymper havde gjort sit forsøg, og hvor vor landsmand Amund Helland havde været inde paa isen.

Opstigningen paa selve isen begyndtes den 28de juni. Provianten, som var beregnet for 30 dage, og den øvrige udrustning blev trukket paa 2 amerikanske slæder af hickori (2,70 m. lange, 33 cm. brede og c. 11 kg. tunge). Der medbragtes ski og kanadiske snesko, og disse synes at have været i flittig brug. Istedenfor telt havdes kun en presenning, hvormed man dækkede over sig i læ af slæderne. Da de kom et stykke ind (7de juli), lagede de for hver dag (de sov om dagen og gik om natten) snehytter, indtil de kom saa langt ind og saa høit (12 juli), at sneen ikke egnede sig dertil. Om kvelden den 2den juli, da de paa grund af vind og snefok havde maattet ligge stille siden morgenen den foregaaende dag, bestemtes det at vende tilbage til teltet ved fjorden for at afvente bedring i veiret, mens slæderne og udrustningen lodes igjen.

Den 6te juli vendte de atter tilbage til slæderne og fortsatte videre indover efter at have ladet tilbage et proviantdepot for 8 dage. Da de den næste morgen gik over en liden sjø, bedækket med tynd is, faldt Maigaards slæde igjennem denne; de fik den atter

trukket op; men «den var, siger Maigaard[1] ved det meget vand, min bagage

  1. Maigaard Geografisk Tidsskrift bd. 9. Kjøbenhavn 1888 side 90.