havde indsuget, bleven mindst 100 lb[1] tungere end forhen»; og han kunde kun med besvær trække den.
Temperaturen var under den største del af turen under nul og følgelig gunstig for skierne, natten mellem 12te og 13de juli var der endog ÷14° C. Den 9de juli var det imidlertid et ubehageligt omslag i veiret, idet en sydostlig vind bragte temperaturen til at stige fra ÷6° C til +8° C og gjorde sneen ganske blød. Det synes at have været en ren føhnvind derinde paa indlandsisen.
Den 11te juli nedlagdes i en høide af 5000 fod et nyt depot af proviant og andre udrustningsgjenstande.
Den 17de juli om morgenen naaedes en høide af c. 7500 eng. fod i en afstand fra isranden, som Peary efter en længdeobservation angiver til omkring 100 eng. mil.
Her opholdtes de af storm med snefog indtil den 19de juli, da veiret klarnede, saa de kunde tage en middagsobservation og derefter om kvelden kl. 6 begive sig paa hjemveien. Da de nu fik vinden i ryggen, surredes de 2 slæder sammen til en «seiler», paa hvilken nogle alpestokke anvendtes til mast, en presenning til seil og en ski med paasurret øks til ror.
Med dette fartøi seiledes ifølge Maigaard 6 geogr. mil den første nat, 7 geogr. mil anden nat og 12 geogr. mil 3dje nat, derefter maatte man paa grund af isens beskaffenhed trække slæderne.
Morgenen den 24de juli naaedes teltpladsen ved fjorden, efterat
der var tilbragt alt i alt henimod 23 døgn paa isen.
- ↑ Det er altsaa omkr. 50 liter vand, hvilket vel er noget meget; hvad der var i bagagen, som trak saa meget vand i sig, oplyses ikke.
