Denne vandring er interessant, forsaavidt som at den foretoges
netop i den trakt, hvor Dalager var inde paa isen.
Da dette sted imidlertid ikke befandtes gunstigt som udgangspunkt for en større isvandring, saa foretoges denne fra et punkt Itivdlek paa den nordre side af isblinken.
Ekspeditionen var omhyggelig og i flere henseender hensigtsmæssig forberedt. Provianten var beregnet til 3 uger, den samlede udrustning veiede 400 lb (200 kg.) og blev trukket paa 3 smaa slæder (hver for 1 mand), som veiede lidt over 20 lb (10 kg.), var 5 fod lange og 21⁄4 fod brede. Da man «ventede længere inde i landet at træffe paa sne», medtoges 4 par ski og 4 par kanadiske snesko.
Den 14de juli begyndte vandringen. Foruden de ovenfor nævnte 3 europæere og 1 grønlænder, fulgte desuden de første dage en grønlænder og 3 grønlænderinder med for at hjælpe dem ivei. Den is, de mødte, var i høi grad ujevn og tungt fremkommelig. Kaptein Jensen har selv i sin beretning (i «Meddelelser om Grønland», hefte I. side 54 og følgende) givet en meget levende skildring af de mangeartede vanskeligheder og gjenvordigheder, som sinkede dem. Blandt disse var ogsaa den, at de alle led i sterk grad af sneblindhed. Som følge deraf kom de kun frem i korte dagsmarscher, og først den 11te dag (24de juli) naaedes den største af de mer end 9 mil (37 minuter) fjernede nunataker, som Dalager i sin tid havde seet og troet var Østerbygdens fjelde, men som befandtes at være en samling nunataker, nu kaldet Jensens Nunataker, beliggende 41⁄2 mil fra isens nærmeste rand.
Paa den nunatak, som var naaet, og hvis fod laa omtr. 4030 fod (1264 m.) over havet, blev de i 7 dage opholdte af snestorm.
