Endelig den 31te juli kunde tilbagereisen begynde, efterat
kapt. Jensen om morgenen fra nunatakens top, som laa 4960 fod (1556
m.) over havet, havde faaet en god udsigt østover indlandsisen, som
hævede sig indefter «høiere og høiere, indtil den smeltede sammen
med himlen i en synskreds, der laa betydelig høiere end tilskuerens
standpunkt.»
Den 5te august, om kvelden, naaedes, efter et fravær af 23 dage, atter teltpladsen ved Itivdlek, hvor de fik en varm modtagelse af de ventende grønlændere og grønlænderinder.
Denne vandring er en af de interessanteste, som nogensinde er foretaget paa Grønlands indlandsis, den bragte et rigt videnskabeligt udbytte, bragte oplysninger om isens beskaffenhed og strømforhold i en egn, opfyldt af nunataker, om disses geologiske forhold, om det organiske liv paa dem o. s. v., altsammen ting af stor interesse; endvidere hjembragtes en rig samling af skisser, tagne af Kornerup og Groth.
De store hindringer, som denne ekspedition havde at kjæmpe med, og som syntes at maatte hindre videre fremtrængen mod det indre, afholdt kommissionen for ledelsen af de grønlandske undersøgelser fra at foranstalte videre forsøg paa at trænge frem mod det indre eller endog helt over til østkysten, hvilket oprindelig var tanken, og hvorfor denne ekspedition jo kun var en foreløbig rekognosceringstur.
Fra dansk side er da derfor heller ikke efter den tid gjort noget forsøg paa at trænge ind paa indlandsisen, derimod er der i aarenes løb foretaget talrige og interessante undersøgelser ved isranden og mindre vandringer ind til nunataker nær denne.
Det vilde imidlertid føre os for langt, at gaa ind paa en nærmere omtale heraf, læseren henvises til «Meddelelser
