Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/418

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

trods den ikke var saa lav, som vi havde den (den var ÷34° Fahr.), dog skulde næsten have taget livet af dem. Underligt maa det synes, at disse vældige fodgjængere har været saa veke, naar det gjaldt kulden.

Beskrivelsen af denne vandring, som giver dr. Hayes anledning til i et særeget kapitel at omtale dens vigtige videnskabelige resultater o. s. v., maa for en opmerksom læser allerede ved første- øiekast forekomme mistænkelig. For den, som kjender forholdene nøiere, vil der ikke trænges megen eftertanke for at indse, at den blir en ren umulighed; at gaa 25, 30, ja endog 40 mil paa en dag paa det føre, som dr. Hayes beskriver, og med den nødvendige oppakning paa en slæde, det er, om end ingen umulighed, saa dog et saadant stykke arbeide, som man vanskelig tiltror hverken dr. Hayes eller hans folk, og selv om man intet forøvrigt vidste om forfatterens paalidelighed, saa vilde man stille sig tvilsom overfor en saadan angivelse. Erindrer man imidlertid samtidig, hvad dr. Bessels har paavist med hensyn til dr. Hayes breddemaaling, at han maa have opgivet en feilagtig observation for at faa æren af at have naaet nordligere, end han i virkeligheden havde gjort, da maa tvilen nærme sig til vished.

Det her paaviste maa, selv om intet videre kunde anføres, allerede synes tilstrækkeligt til at afholde enhver fra at trække videnskabelige slutninger af denne beretning. Det er saa meget mer at beklage, som det er den eneste, vi har om en isvandring i den nordlige del af Grønland.

I 1867 gjorde den bekjendte engelske tindebestiger Edward Whymper et forsøg paa at trænge ind paa indlandsisen fra en liden fjord Ilordlek (paa omtr. 69° 25′) nord for Jakobshavn. Whymper havde fattet den idé, at der muligens kunde være bart land i Grønlands indre,