Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/359

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

skjære afsted for vindkastene gjennem det knappe farvand mellem isflagene, hvor man maatte have øinene med sig for ikke at tørne paa. Vi havde dog ikke seilet langt, før fornøielsen blev mere tvilsom, vindkastene øgede i styrke og gik mer og mer over til nord. Snart var den saa

Landet paa nordsiden af Tingmiarmiutfjordens munding. (Efter et fotografi).
Landet paa nordsiden af Tingmiarmiutfjordens munding.
(Efter et fotografi).
Landet paa nordsiden af Tingmiarmiutfjordens munding.
(Efter et fotografi).


meget imod, at vi ikke kunde føre seil længer. Efter at have roet en stund kom vi nordover mod den høie og bratte ø Umanarsuak; der stod vinden ned af fjeldet med slig styrke, at vi havde vor arme nød med at tvinge os frem. Værre og værre blev det, vi maatte undertiden trække baaden langs isflagene for at faa den fremover, og en gang havde vi saa nær faaet den knust i isen, som sattes i voldsom bevægelse af stormen. Begge baade havde hidtil holdt nogenlunde sammen, men nu blev der