telt. Dette var en operation, som man maatte se; thi intet interesserer eskimoen som det, der grænser ind paa deres eget levevis, saaledes som netop telte, baade og lignende; dette er dem nemlig ikke saa fuldstændig fremmed, som de mange andre ting, vi har, og hvad vi maatte have
(Efter et fotografi).
forud for dem eller staa tilbage for dem i saa henseende, har de derfor et skarpt øie for. Saaledes kunde de tilfulde beundre den hurtige maade, hvorpaa vi reiste vort lille telt, som var saa langt enklere end deres store, tungvindte skindtelte, men til gjengjæld heller ikke saa varmt. Vore klædedragter var selvfølgelig ogsaa gjenstand for deres opmærksomhed, særlig syntes lappernes dragt at optage dem; de høie, firkantede luer med de 4 horn og deres vide, skjørtelignende kufter med røde og gule kanter var noget yderst merkeligt, men endnu merkeligere blev det, da de om kvelden viste sig i sine renskindspesker, da maatte alle bort og føle paa dem og nappe i haarene paa dette underlige skind, som de aldrig havde seet magen til; thi det var jo ikke sælskind, ikke bjørneskind, ikke ræveskind, skulde det være hundeskind? og de pegte paa de hylende hunde. Men nei, heller ikke det, og dermed var deres fantasi udtømt; Balto snakkede og gjorde nogle betegnende fagter med hænderne op over hovedet for at forestille
