Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/319

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

af os kunnet tænke sig. For det første havde man nok med lugten; det var en ganske eiendommelig blanding af de forskjelligste «ingredienser», den mest gjennemtrængende var tranlugt fra tranlamperne, men dertil kom de forskjelligste slags menneskeuddunstninger og dampe fra stinkende vædsker, opbevarede i kar — nei, jeg tror, at der af hensyn til læseren ikke bør gaaes mer i detalj. Man vænte sig dog snart dertil og fandt det muligens endog ganske behageligt; men alle gik det ikke lige godt, og et par af os forsvandt allerede meget snart.

Jeg fandt mig imidlertid tilrette, saa jeg i ethvert fald kunde bruge mine øine og se mig om i leiligheden. Det første, som da tiltrak sig opmerksomhed, var den mængde nøgne legemer, som befandt sig rundt