atter gjorde noget forsøg paa at naa østkysten, vides ikke, det berettes kun, at da isen spærrede østkysten, besluttede Danell at gaa til Island.
1654 finder vi paany Danell under Grønlands østkyst, denne gang, som det synes, længere syd, og han har vistnok kun reist der forbi paa veien til vestkysten. Om reisen vides meget lidet, uden at de udenfor Baals Revier (ɔ: Godthaabs-fjorden) saa «En Hauffrue med Wdslagenn Haar och meget Deiligh».
1670 blev en sjøkaptein ved navn Otto Axelsen udsendt af den danske konge for at opsøge det gamle Grønland. Han vendte samme aar tilbage, men der er intet blevet bekjendt om denne hans første reise.
Aaret efter (1671) blev han atter udsendt, men vendte aldrig tilbage. Usandsynligt er det ikke, at hans fartøi er bleven knust under et forsøg paa at naa Grønlands østkyst.
Danell havde uden nogen grund henlagt de gamles «Herjolfsnæs» — som skulde ligge i nærheden af Østerbygden — til østkysten (se ovenfor). Dette har sammen med, at man endnu ikke havde fundet efterkommere af de gamle nordmænd paa vestkysten, forledet Theodor Thorlacius til paa sit kort over Grønland (fra 1668 eller 1669) at henlægge Østerbygden paa Grønlands østkyst, og dermed var opfatningen af dennes beliggenhed for lange tider bragt paa de vilde veie. Det gjaldt her efter for de ekspeditioner, som forsøgte landgang paa østkysten, ikke blot om at naa Grønland, men om at finde Østerbygden.
I begyndelsen af det 18de aarhundrede (1721) kom, som bekjendt, nordmanden Hans Egede til Grønland; han grundede en koloni der, og senere blev der grundet flere.
