juni vilde de søge «havn» — sandsynligvis søndenfor Kap Dan —, men «isen laa to mile bred i havnen og for landet. De satte nu sluppen ud for at gjøre et forsøg paa at gaa over isen, men denne begyndte at bryde (?), og forsøget havde nær bragt dem alle i forlegenhed.» Saa seilede de sydover langs østkysten, og da de overalt fandt den spærret af is, gik de omkring midten af juni forbi Kap Farvel til vestkysten.
Paa tilbageveien gjorde Danell i slutten af juli et nyt forsøg paa at naa ind til østkysten, og det synes, som han dengang har været nær ved at naa land; den 23de juli skulde de endog have været udfor en fjord eller vik, som var fri for is, «og hvis ikke natten havde kommet saa hastig paa, vilde de have seilet ind i fjorden» (?). Længere nord paa 63° n. br. skulde de været landet paa 1 mil nær og saa den faste (?) is ligge en halv mil (?) o. s. v.
Det fremgaar tydelig af Danells reise, at isforholdene paa kysten har i den tid været de samme i juni og juli maaneder, som de er den dag idag.
Det følgende aar (1653) i juni maaned seilede Danell atter langs østkysten til Kap Farvel, men blev overalt af isen forhindret fra at nærme sig land. Den 19de juni troede de paa 64° n. br. at se de gamle nordmænds Herjolfsnæs, hvor isen strakte sig fem eller seks mil ud fra land. Derpaa gjestede han Grønlands vestkyst.
Om han paa tilbagereisen i begyndelsen af august
