havde besluttet atter at lægge Grønland under Throndhjems bispestol; men hans plan kom ikke til udførelse. Det var først efter midten af aarhundredet, at man gik mer alvorlig tilverks dermed og virkelig udsendte ekspeditioner.
De første af disse synes hovedsagelig kun at have havt til maal at gjenfinde landet, ligegyldigt paa hvad sted, og det var da naturligt, at de som regel kom først under østkysten, der laa nærmest, og forsøgte landgang der. Jeg skal i korthed omtale de vigtigste af disse første forsøg paa at naa østkysten.
1579 blev englænderen James Allday (eller Jacob Aldax eller Aldag, som han kaldes i det norske bestallingsbrev) sat i spidsen for en ekspedition[1] paa to skibe og fik «Bestilling Grønland at skulle besøge — — paa det samme Land maa igjen komme under sin rette Øvrighed (ɔ: Norges krone) desligeste paa det menige Almue, der paa Landet Gud almægtigste til Lov og Ære kunde bringes til den christelige Tro og fange den rette Religion og Gudstjeneste[2] .»
En dagbog, ført ombord i det skib, hvor Allday selv var, er den
eneste kjendte beretning om denne reise[3].
- ↑ Om dette er den første ekspedition, som udsendtes til Grønlands gjenopdagelse, er ikke sikkert. Af en proklamation fra kong Frederik II til grønlænderne af 12te april 1568 sees det, at en vis Kristiern Aalborg skulde med et skib gaa did det aar; der vides imidlertid intet videre om ekspeditionen. Af den samme konge blev der senere ogsaa underhandlet i samme retning med en russer Paul Nichetz, som paastod, at han kjendte veien til Grønland (muligens forveksling med Spitsbergen eller Novaja Semblia); men til hvad resultat underhandlingerne førte, vides ikke.
- ↑ Sml. Norske Rigs-Registranter, Kristiania 1863, Bd II s. 337.
- ↑ Trykt i: Grønlands historiske Mindesmærker (Kjøbenhavn 1845) Bd. III side 641—647.
