Det sees deraf, at man fik Grønlands østkyst i sigte den 26de
august kl. 6 om morgenen, efterat man 7 dage før havde lettet anker
i Island. Hvor paa Grønlands østkyst dette var, er ikke let at
sige; det staar kun, at de da «ginge vestnoruest paa lang landen
samme tid, oc var vinden norden oc var wij X wiegsiöes (ɔ: sjømil)
then tid fra landen.» Deraf, at de gik i vestnordvestlig
(misvisende?) retning, samt at det straks efter heder: «oc sagde
voris capitin adt thed var halff anden hundre weigsiöes emellom
Island og Grønland», forekommer det mig sandsynligt, at det har
været et godt stykke nordenfor Kap Dan, hvilket ogsaa stemmer med
den følgende beretning, hvori det om den næste dag (27de august)
bl. a. heder: «Men ther wij komme 4 wiegsiös ner til landen var
ther møgit isz ret indt til landen, siden ginge wij then ganske dag
suduest an, oc kunde dog ingen steds klar land sije for isz, men
vndtagen then isz som laa ij landingen, kom osz emod mange store
støcker isz som store kircker.» Om landet siges: «Det war idell
store oc høye stiennklipper, som the klippe vdi Norge oc Island, og
war forne klippe spidske tili det ouerste som andre høye torne, oc
emellom samme klippe, oc offuen paa thennem var ganske møgit sne
lig gendis.» Dette er en god beskrivelse af fjeldene omkring
Ingolfs-fjeld.
Saa kom man længere syd, og den 29de august saa man «en stor oc offuermadige høy stienklippe, som skiød sig wd afif landen, vdi haffuit med it aadde (sandsynligvis i nærheden af Kap Dan?)», og hvor man tænkte at lande, «thi wij saa en wiig hosz samme klippe.» En halv mil fra land stansedes man imidlertid af «saa møgit isz liggendis i landingen, oc ther for matthe ligge vd adt siøen igien, oc vilde vores capitinn hafft lagt an den dag, vester an paa
