for at finde nye fodringsmidler. Vi gav den raat sælkjød; det spiste den en stund, men saa var det slut; vi tørrede kjødet og gav den, det gik ligedan; den fik alker, det likte den godt nogle dage, saa samledes der tang, hvoraf der flød masser i sjøen; en vis sort af denne spiste den gjerne. Paa denne maade holdt vi det længe gaaende. Den saa ud til at trives ganske godt og blev en udmerket sjømand. Den 9de juli blev imidlertid en sorgens dag for ekspeditionen; da havde vi intet mer at give den, som den vilde spise, og den maatte skydes. Det var som at miste en ven. Den eneste tjeneste, den ydede os, var at give et godt og velsmagende beefkjød, og et af dens laar fulgte os i drivisen, efterat vi forlod «Jason».
Et godt eksempel paa luftens renhed deroppe er, at saadant kjød kan hænge i lang tid i riggen uden at raadne; der findes ingen baciller, og følgelig kan ingen forraadnelse gaa for sig, uden at den kommer gjennem smudset ombord, som er bragt med hjemmefra.
Folks fordom mod at spise visse ting er ofte latterlig, derpaa fik jeg ved denne leilighed nogle gode eksempler. Da hesten var skudt og blev sønderlemmet efter alle slagterkunstens regler, kom «Yank», som han kaldtes ombord, en norsk amerikaner, og spurgte, om han kunde faa noget kjød; han fik saa meget han vilde have og skar sig straks nogle smaa stykker, som han spiste raa; men den forfærdelse og uvilje, som det voldte, var yderst komisk. Da der var meget mer kjød, end ekspeditionen kunde gjøre brug af, tilbød jeg folkene deraf, men ikke en eneste vilde have det, da det var hestekjød. Senere kom imidlertid en af dem og spurgte mig, om han maatte faa det, som blev tilovers, for saa vilde han salte det ned; jeg blev glad over dog at finde et fornuftigt menneske og spurgte ham,
