først har faaet øie paa den. Man søger helst at ro frem i saa aabent farvand og saa ret paa den foranfra som muligt, forat den kan se baaden længe; ved pludselig overraskelse forsvinder den straks. Idet den faar øie paa baaden, løftes hovedet, men er denne endnu langt borte, lægger den det muligens atter ned paa isen og ligger i ro; imens kommer baaden nærmere, baaren frem af 4 kraftige aarer; atter løfter den hovedet nu mer betænkelig, den ser
(Af E. Nielsen efter skisse af forfatteren
(Af E. Nielsen efter skisse af forfatteren
snart paa baaden og snart ned i vandet, den
blir urolig, skubber sig endnu lengere ud paa kanten, strækker hals
og gjør synlige tegn til at ville forsvinde; da pludselig, paa
skytterens vink, sætter hele baadmandskabet i nogle forferdelige
hyl, sælen studser og lytter forbauset, men saa tar den sig sammen
igjen, gjør endnu et skub ud mod kanten og vil forsvinde; da kommer
et hyl endnu værre, endnu mer langtrukkent og uhyggeligt end det
første, atter strækker den hals, atter lytter den forbauset, idet
den stirrer
