blendende hvid laa den og sitrede i sollyset, og havet vuggede sig stille og fredelig imod.
En maa ikke tænke sig Ishavets drivis som en eneste sammenhængende flade. Den bestaar af sammenstuvede masser af større eller mindre flag, 6 m. tykke, ja op til 12 og 15 m. eller mer; hvordan de dannes, og hvorfra de kommer, ved ingen med sikkerhed, det maa ske etsteds paa det aabne hav langt der nordpaa, hvor endnu ingen har været. Baaret af polarstrømmen føres isen sydefter langs Grønlands østkyst, her møder den sjøgang, som bryder de større sammenhængende flader op i mindre og mindre flag, efterhaanden som de kommer sydpaa; ved ispresninger og sjøgang kan flagene stuves op paa hverandre og danne de saakaldte «iskos», som ofte rager en 6 til 8 m. op over vandfladen.
Sønderbrudt paa denne maade er polarisen, som sælfangeren træffer i Danmarks-strædet, og ind mellem disse flag, som dog ofte kan være farlige nok, er det han baner sig vei med sit sterke fartøi paa jagt efter klapmytsen.
I flere dage gik vi sydefter langs iskanten. Onsdag saa vi Staalbjerghuk paa Island og anslog vor afstand derfra til omkring 8 mil.
Torsdag (7de juni) kom vi ind i en isodde med slak is. Enkelte klapmyts saaes paa flagene. At finde sæl i den første odde, man kommer til, det er et godt tegn, og billeder af fangstaar, som i tidligere tid her «paa Grønland», steg op i de mange sælfangeres livlige fantasi; de var jo alle sterkt interesserede i skibets heldige fangst, da deres fortjeneste afhænger deraf; og mange mennesker har heldigvis en tilbøielighed til at haabe paa det, de ønsker; let stiger haabet, men hurtig skuffes det og. Der saaes flere sæl paa isen, og kapteinen bestemte
