Islands tre kjøbstæder, den ligger ved en liden fjord, klemt nede mellem høie fjelde.
Her blev det mig sagt, at drivisen ikke var langt borte, den skulde ligge søndenfor Kap Nord. Under sterke nordlige storme kunde den drive endnu længer syd og stænge for indløbet til fjorden; dette hænder yderlig sjelden, men der var dog en mulighed, og «Jason» kunde da faa vanskeligheder med at hente os. For ikke at risikere dette bestemtes, at vi skulde gaa til det søndenfor liggende Dyrafjord, som aldrig stænges af is, for at afvente «Jason» der, hvilket jo ogsaa var efter aftalen. Et brev med underretning derom til «Jasons» kaptein sendtes følgelig iland, og vi gik atter sydover efter at have været oppe og seet paa isen.
Den følgende morgen stod vi i prægtigt veir raskt ind ad den vakre Dyrafjord. Vinteren var nu delvis flygtet tilfjelds igjen, og langs strandene smilede lidt af vaaren os imøde. Snart ankrede vi paa havnen foran Thingeyre, fjordens handelsplads. Her tog vi afsked fra «Thyras» fører, kaptein Sørensen, og dens besætning; lige fra første stund havde de gjort alt for at gjøre os opholdet ombord saa behageligt som muligt, ved afskeden sendte de os en dundrende salut.
Paa Thingeyre blev vi hjertelig modtagne af kjøbmanden, konsul Gram, under hvis tag vi skulde tilbringe ventetiden.
Handelsstedet, som har faaet sit navn deraf, at der tidligere holdtes ting, ligger paa en flad ør (islandsk «eyre») eller tange midt i fjorden. Denne tange er et jøkelgjærde (moræne), som lang tid tilbage, da Island var helt dækket af is og sne, er bleven opskuret foran den isbræ, som fyldte fjorden, og som, ialfald tildels, har uddybet og formet denne. Indefter ligger flere slige
