her hver eneste søndagskveld for at danse en dans, som forlængst er forsvunden alle andre steder, og for at synge kjæmpeviser, som de neppe selv kan forstaa meningen af længere.
Mandag formiddag kom vi til det lille handelssted Klaksvig, den nordligste havn, som anløbes paa Færøerne. Det er omringet af høie basaltfjelde med en, endog for Færøerne, sjelden udpræget lag- eller terrasseformation.
(Efter en skisse af forfatteren).
(Efter en skisse af forfatteren).
Efter et par timers ophold gik vi nordover, og efter at have beundret den rigdom af vilde, sønderrevne former, øernes nordside har at byde paa — stod vi tilhavs med kurs for Island.
Vi begyndte nu paa temperaturen at føle, at vi kom paa nordligere bredder. Lapperne, som mødte op i sine renskinds pesker, frøs selvfølgelig ikke, men enkelte af os andre, var nok ikke ganske frie for at finde luften lidt kjølig. Dette gav for Ravna anledning til temmelig alvorlige betragtninger, og han betroede sig til Balto, som straks
