Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/149

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

færøiske dans. Denne holdes der hver søndagskveld kl. 10 og er den besynderligste form af dans, jeg endnu har været vidne til. Den bestod deri, at alle deltagerne (her var der vel henimod et hundrede), mænd og kvinder, uden orden og uden inddeling i par, griber hverandre i hænderne og danner en eneste stor ring eller lang kjæde; man bevæger sig afsted i en slags slæbende polkatrin til takten af en eller anden vise, undertiden dansk, men oftest færøisk og helst gammel kjæmpevise, som til en monoton og slæbende melodi synges af alle deltagere paa en utrolig skingrende maade; det lod til at gjælde om, hvem der kunde trænge mest igjennem.

Saaledes holder man paa at gaa rundt og rundt efter omtrent den samme takt i et rend lige til kl. 1 eller 2 om natten og ved særegne høitideligheder naturligvis endnu meget længere; der er ingen anden afveksling, end at man gjør forskjellige bugtninger paa kjæden.

Har man lyst at være med, bryder man ringen paa første bedste sted og stiller sig ind i den. Dette gjorde straks flere af ekspeditionens medlemmer, de passede selvfølgelig sit snit til at komme ind mellem to vakre jenter og deltog nu i dansen med et liv og en udholdenhed, som var en bedre sag værdig.

Dette synes at være den eneste dans, man bruger paa Færøerne. Den er vistnok en overlevering fra de gamle nordmænd. En lignende har til forrige aarhundrede holdt sig paa Island. Den kaldtes der for «Vikivaka». I Norge er den vel allerede for lang tid tilbage forsvunden, og det kan neppe undre en; — hvori fornøielsen ved den bestod, er endnu ikke gaaet op for mig.

Der er dog noget sælsomt ved saadanne fortidslevninger, noget næsten rørende ved, at disse mennesker mødes