Til krigsbrug har skierne ofte været anvendte i Skandinavien.
Dette er jo ikke mere, end det kan ventes, thi det er en selvfølge,
at ski under vinterfelttog maa frembyde en stor fordel.
Olaus Magni afbilder paa sit berømte kart over norden fra 1539 finmarkingerne førende krig paa ski med helsingerne paa kong Frodes tid.
Den første, som har bragt dem ind i krigshistorien, er efter al sandsynlighed kong Sverre, og det geraader hans feltherretalent til megen ære, at han har vidst at benytte sig af dem og endog organiseret et skiløberkorps blandt oplændingerne. I slaget ved Oslo, mars 1200, byder kong Sverre ved mønstringen paa isen Paal Belte og hans skare oplændinger at tage sine ski og skistokke, at stige paa skierne og fare op paa Ryenbergene for at undersøge modstandernes styrke[1]. Det er her tydeligt af ordene, at denne skare er udrustet med ski til krigsbrug.
Efter den tid har skierne vistnok været anvendte ofte af skandinaverne i krig. Men ogsaa her kommer undertiden lapperne frem; jeg skal blot minde om hin lap i Finmarken, som for en 400 aar siden — efter hvad der fortælles — blev tvungen til at være veiviser over fjeldet for et russefølge. Det var om natten, at han drog paa ski med fakkel foran fienden, som kom kjørende efter i pulke, trukne af ren. I lynende fart skar han i nattens mørke mod en styrtning, renerne fulgte i fuldt firsprang lige efter, og idet
han selv gik foran og frivillig styrtede
- ↑ Sverres saga, kap. 163.
