grønlandske ungdom havde stor lyst til at drive gjek med os. — — Derimod kunde vi gjøre os til af at gaa paa skøiter og ski — — —».
Skiløbningen drives nu delvis af de danske deroppe, delvis af eskimoerne selv, men ingen af dem har drevet det til noget. Skierne har aldrig vundet fast fodfæste der, de betragtes mest som legetøi til underhold i ledige timer. Kun sjelden benyttes de til jagt om vinteren. Eskimoen, som er mest knyttet til sjøen, har ikke opdaget den store fordel, som de derved vilde kunne yde ham, og det er vistnok kun mere undtagelsesvis, at han f. eks. gaar paa ski efter ren, hvilket dog hændte et par gange, mens jeg var deroppe.
I Amerika fandtes oprindelig ingen ski, — i den senere tid er de dog indførte af skandinaver paa flere steder, især i det nordlige. Saaledes meddeler den bekjendte norske reisende, kaptein A. Jacobsen, mig, at «i den del af Rocky-Mountains, hvor der om vinteren falder megen sne, har befolkningen, især minearbeiderne, i lang tid anvendt ski, mest til postbefordring mellem afsidesliggende mine-kompanier og steder. De fleste af disse postbefordrere skal være skandinaver.»
I Wisconsin, Minnesota og omkringliggende egne er skiløbning indført af nordmænd, og der afholdes endog paa flere steder aarlige præmierend. I Californien er ski ligeledes nu tildels kjendt og benyttet.
Ogsaa til jernbaneanlægget i Cordilleras mellem Argentina og
Chili søgte man for kort tid siden norske skiløbere[1].
- ↑ I «Den norske turistforenings aarbog for 1889 ser jeg, at der i en artikel om verdens store vandfald af A. G. Guillemard omtales (side 17), at sne er ukjendt i Australien «undtagen paa fjeldet Kosciusco og de tilgrænsende høilande og toppe af de sydlige australiske alper midt paa vinteren, da snesko meget lig de norske ski, bruges af næsten alle bønder i fjelddistriktet rundt Kiandra». Der siges intet om, hvor disse ski er komne fra; men det er vel neppe tvilsomt, at de er indført i senere tid af skandinaver.
