Kan man ikke reise sig, er der, saafremt ingen er i
nærheden til at hjælpe en, intet haab om redning, saasnart
man kantrer. Dette sker let nok, en sjø kan gjøre det,
eller det, at harpunremmen sætter sig fast, idet en sæl
harpuneres, er nok. Lige ofte sker det dog ved en ubetænksom
bevægelse i stille veir eller i øieblikke, da ingen fare er
forhaanden.
Mange eskimoer finder nu hvert aar sin død paa denne maade. Som eksempel kan nævnes, at 1888 var i dansk Sydgrønland af 162 dødsfald (hvoraf 90 mandlige) de 24 eller ca. 15 % (og altsaa mer end en fjerdepart af alle mandlige) foraarsaget ved drukning i kajak.
I 1889 skyldtes af 272 dødsfald (hvoraf 152 mandlige) i Sydgrønland atter 24 eller ca. 9 % samme aarsag. Dette er paa en befolkning af 5 614 individer, hvoraf 2 591 mandlige.
