og hvor har de ikke kostet meget arbeide og mange mislykkede forsøg!
Kommen til havkysten opdagede disse fortidens eskimoer snart, at hele deres tilværelse væsentlig berodde paa fangsten af sæl. De lagde følgelig al sin kløgt og kraft derpaa, og kajaken ledede til opfindelsen af de mange merkelige og beundringsværdige redskaber til sælfangsten, som stadig udvikledes til høiere og høiere fuldkommenhed, og som i sandhed er et slaaende bevis paa, hvilke sindrige dyr mange af os mennesker dog i virkeligheden er.
At skyde med bue og pil, som de brugte paa land, kunde de ikke fra den ubekvemme stilling i kajaken, de maatte her ha kastevaaben.
Ideen til disse fik de atter fra Amerika, idet de først tog de indianske pile med styrefjære, som de selv havde brugt til landjagt. Saadanne smaa harpuner eller kastepile bruges endnu af eskimoer paa den sydlige del af Alaskas vestkyst.
Nordover langs denne kyst forsvinder imidlertid snart fuglefjærene, og en liden blære fæstet til pileskaftet træder isteden. Man har fundet saadanne midler nødvendige for at lægge hindringer iveien for de rammede sælers dukning og svømning. Endvidere fandt man det nødvendigt at indrette pilens spids slig, at den under sælens voldsomme bevægelser for at bli den kvit, ikke kunde brækkes, men isteden falde af (ved c paa fig. næste side) og bli hængende ved en rem (fra c til b) fæstet til midten (ved b1) af pileskaftet, saaledes at dette kom til at stille sig tvers og end mere stanse sælen i farten, naar den slæbte afsted med det. Paa den maade opstod den saakaldte blærepil, som er kjendt af alle eskimostammer, som bor ved havet.
