Side:Nansen-Eskimoliv.djvu/34

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er godkjent
27
KAJAKEN OG KAJAKREDSKABERNE.

under, hvis vi ikke fik hjælp fra hjemlandet; men eskimoen ikke alene klarer det, han lever tilfreds og lykkelig, og for ham har forbindelsen med den øvrige verden kun været til ødelæggelse.

Forat man kan faa en mer levende forestilling om, hvilken sum af erfaringer dette folks kultur er bygget paa, skal jeg forsøge at gi en skildring af, hvordan den maa tænkes opstaat.

Vi vil da forudsætte, at eskimoernes forfædre, overensstemmende med dr. Rinks mening, engang langt tilbage i tiden bodde ensteds i det indre af Alaska. Foruden at være jægere paa landjorden, har disse eskimoer ogsaa drevet fiske paa indsjøerne og elvene i kanoer af birkebark, ligesom indlandseskimoerne i Alaska og nordvestindianerne gjør den dag idag. Efterhaanden er imidlertid en del af disse indlandseskimoer enten blit lokkede af havets rigdomme eller er blit fortrængte af fiendtlige og mer krigerske indianerstammer, og de har da i sine kanoer drat ned langs elvene mod vest- eller nordkysten. Efterhvert som de nærmede sig havet, blev det sparsommere med skog, og de maatte tænke paa andre midler end birkebark til at betrække kanoerne med. Urimeligt er det da ikke, at de allerede paa elvene har forsøgt skind af de fangne sjødyr; thi derpaa ser man endnu eksempler hos enkelte indianerstammer.

Først da eskimoen mødte sjøgangen i elvemundingen, var det imidlertid, at han fandt paa at gi baaden dæk og tilsidst at lukke den helt paa oversiden og forbinde sine egne skindklæder med den, saa det hele blev vandtæt. Dermed var kajaken færdig. Men bare disse opfindelser, som for os synes saa ligetil og lette, nu da vi ser dem fuldt færdige, hvor var de ikke store fremskridt i sin tid,