siden mere aabenlyst; det gjorde sin Virkning. Nu friede han, og fik, som man kan tænke sig, Ja. De levede et ganske lykkeligt Egteskab, og havde mange Børn; men hun lugtede og stedse siden af Eau de Lavande.»
Det er en merkelig ligegyldighed, hvormed de i det hele omgaas urin. Saabye saa bl. a., «at en Moder lod sit Barn lade Vandet i et Fad, slog det af, og uden videre tog det kogte Kjød af Kjedelen, lagde det deri, og satte det frem for Gjesterne, som spiste med megen Appetit.»
Mødrene slikker sine børn istedenfor at vaske dem, saa gjorde de ialfald før i tiden, «og naar de lyske eller kjæmme dem, spise de uden Omstændighed Dyrene.» «De bide, sige de, de maa igjen bides.»
Her burde jeg stanse, men forat man ligesaa godt med engang kan gjøre sig fortrolig med det usedvanlige i disse folks maade at optræde paa, vil jeg anføre endnu et sted af vor ven Egede, hvor han om deres «udvortes Comportement» siger: «I det øvrige ere de i al deres Adfær grove og tølperske, toer sig sjelden, æde og vel af de Kar og Skaaler som deres Hunde have ædt af, uden tilforne at toe dem reene; ja det som er væmmeligt at see paa, æde Luus og utøy af dem self og andre, og efterleve og nøye Ordsproget, at hvad der kommer af Næsen, kand falde i Munden, paa det intet skal spildes.»
Dersom nogen skulde ta anstød over disse eiendommeligheder i grønlændernes ydre optræden, bør de tænke paa, at deres egne forfedre for ikke saa mange slegtled tilbage opførte sig ikke meget anderledes; læs blot skildringer af de skandinaviske folks huslige liv for nogen tid siden, og man vil faa forbausende ting at høre.
