Side:Nansen-Eskimoliv.djvu/257

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
250
ESKIMOLIV.


Gaar vi over til deres eventyr, kan der findes mange ligheder med norske og europæiske. Vi har f. eks. i Norge et endnu utrykt eventyr[1] om tre søstre, som var saa giftelystne. Den ene sagde: «Jeg skulde gjerne gifte mig, om jeg saa bare fik en ræv;» den anden, at hun vilde gifte sig, om hun bare fik en buk, og den tredje, om hun bare fik et ekorn. Dermed kom det en ræv, en buk og et ekorn og tog hver sin til kone. Faren besøgte senere hver af sine svigersønner. Da han kom til ekornet, bad dette sin kone om at hænge gryden over varmen, hvorpaa de alle tre gik ud og kom til en elv, hvor ekornet dukkede ned og hentede op ørret. Da manden kom hjem, bad han sin kone sætte gryden over og følge med sig ud. Da de kom til en elv, vilde manden dukke, ligesom han hadde set ekornet gjøre, men han druknede. Paa Grønland finder vi dette eventyr igjen delt i to eventyr. I det ene er det to søstre, som gaar paa stranden og ønsker sig, den ene en ørn og den anden en hvalfisk til mand, hvilke da straks kommer og henter dem.[2] I det andet er det et par gamle folk, som bor alene med sin datter. Engang kom en stor, ukjendt mand, som sagde sig at bo i nærheden mod syd, og fridde til datteren. Han fik hende og bad saa ved afreisen svigerfaren om at besøge sig. Dette gjorde denne ogsaa. Da han kom ind i huset, hængte datteren kjedlen over ilden, og manden gik udenfor. Den gamle saa efter ham gjennem vinduet, men saa bare en skarv, som fløi ud paa vandet, dukkede og kom op med en ulke. Straks efter kom svigersønnen ind med en ulke, som den gamle fik at spise. Ved hjemkomsten bad denne sin kone om at hænge

gryden over lampen, rodde derpaa med hende et stykke fra

  1. Meddelt mig af Moltke Moe.
  2. Rink: Esk. Ev., side 75 f.; Med. om Grønl. Hefte 10, side 276.