eller andre ting, som de sætter pris paa, kastes da gjerne i sjøen udenfor.
Foruden disse religiøse ceremonier har grønlænderne ogsaa andre, særlig visse leveregler, med faste, afholdenhed o. l., som f. eks. kvinder, der skal ha barn eller netop har faat barn, maa iagttage. Det vilde imidlertid føre os for langt her at gaa videre ind paa alt dette.
Af denne oversigt over grønlændernes religiøse forestillinger vil det vistnok fremgaa, at disse ikke er saa upaavirkede udenfra, som mange hidtil har været tilbøilige til at tro. De er opstaaede ved indblanding fra forskjellige hold; vi har fundet myter, hvis hjemstavn sikkert er saa fjern som midt inde i Asien, ja vi har fundet dem, som utvilsomt spænder broer mellem Grønland, Sydafrika og Fidjiøerne.[1] Der ligger lange tidsrum bag slige myters vandringer. Det, som for os kan ha mest interesse, er dog muligens, at vi finder spor til, at vore forfædres optræden i Grønland ikke indskrænker sig til at ha efterladt nogle stenruiner, men har ogsaa sat sit kjendelige præg i de indfødtes aandsliv. Jeg skal nævne endnu et par eksempler paa merkelige ligheder med europæisk, særlig nordisk overtro, som sandsynlig maa være kommen gjennem vore forfædre.
Grønlænderne tror, at børn, som fødes i dølgsmaal eller
dræbes, blir til farlige spøgelser (angiak). De opsøger bl. a.
- ↑ Den mulighed, at slige myter skulde være opfundne ens paa flere steder, er for den større del af dem udelukket; thi dertil er overensstemmelserne for mange og for karakteristiske. Vi kjender vistnok eksempler paa, at stammer kan gjøre de samme opfindelser uafhængig af hverandre paa flere steder; men disse er merkelig faa, og ser vi hen til bestemte redskaber, kulturplanter og færdigheder, er det jo overraskende, hvor disse har kunnet udbrede sig og vandre over store dele af jorden. (Sml. Peschel: Abhandl. zur Erd- und Völkerkunde (1877) I, side 468).
