Side:Nansen-Eskimoliv.djvu/252

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
245
RELIGIØSE FORESTILLINGER.

Over disse synges eller mumles der tryllesange, og de gis af forældre til børn, mens disse endnu er smaa, eller og kan unge mennesker efter de ældres raad selv finde sig amuletter. De bæres hele livet, som regel paa kroppen eller i klæderne; mændene har dem f. eks. ofte indsydde i egne skindsæler over brystet, og kvinderne ofte i haartoppen. Andre kan opbevares i taget i huset og teltet eller i kajaken for at hindre denne fra at kantre. Et menneske har som oftest flere. De tillægges magt til at beskytte dem mod hekseri og mod skade af aanderne, hjælpe i fare og gi eieren visse egenskaber. Enkelte kan endog anvendes som ham og kunde da minde om vor gamle mytologis hamløbing (falkehamme o. l.); har f. eks. en mand en fugl eller fisk til amulet, kan han ved at paakalde den forvandle sig til en saadan, eller han kan forvandle sig til træ, tang o. l., naar stykker deraf danner amuletter. Amulettroen er som bekjendt udbredt over hele jorden og kan forfølges fra de mest primitive helt op til de mest udviklede folkeferd. Hos eskimoerne stammer den vistnok fra et meget tidligt trin og er muligens det mest primitive i deres nuværende religiøse forestillinger. Oprindelsen til denne tro forekommer mig at være forklarlig. Undertiden kan det naturligvis være en ren ydre tilfældighed, f. eks. iagttagelsen af en række lykkelige begivenheder: at en mand, som har en særegen gjenstand, stadig har været heldig med sin fangst osv. Men som oftest har det en dybere grund. Naar f. eks. et menneske ser, at en fugl som en falk har utrolig let for at komme frem, at hugge fra sig, angribe e. l., saa tillægger han enhver del af samme dyr og særlig hodet med iboende sjæl, nebbet og klørne noget af disse kræfter. Naar ufrugtbare kvinder tar stykker af europæeres sko-