Side:Nansen-Eskimoliv.djvu/253

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
246
ESKIMOLIV.

saaler og hænger paa sig for at faa børn, synes dette neppe unaturligt; thi da de ser, at vi er frugtbare, saa mener de, at gjennem disse skosaaler, som altsaa har dannet underlag for en af os, vil og vor kraft gaa «i deres Klæder, og skal tiene dem i lige Tilfælde».[1] Naar en gut, som spytter blod, og hvis hele familie er brystsvag, faar en sæl-blodprop[2] til amulet, og denne indsys i anoraken foran paa brystet, saa er jo ogsaa grunden tydelig. Det er den samme sympatiske overførelse, som spiller saa stor en rolle i alle landes folke-overtro. Ofte har de dele af sine forfædres klæder eller eiendom til amulet, som regel bedsteforældres. Dette har vel sin grund deri, at de tror, de afdødes aander kan beskytte dem, og naar de nu bærer noget af deres eiendom paa sig, har de lettere for at komme i forbindelse med dem. Der er ogsaa eksempler paa, at de bærer smaa kvindelige og mandlige figurer som amuletter.[3] Overgangen fra denne amulettro til fetisjdyrkelse eller rettere afguds- og billeddyrkelse synes mig neppe at være stor.

Overnaturlig hjælp faar grønlænderne ogsaa ved sine trylleformularer. Disse anvendes ved sygdom, mod fiender, i fare osv. og har omtrent samme indflydelse som amuletterne. De staar endnu mindre end disse i forbindelse med aanderne, og paa hvad maade de virker, vides ikke, ja meningen af de ord, som anvendes, kjendes ikke engang, idet de er gamle formularer, som overleveres fra slegt til slegt ved salg. De maa læres i hemmelighed

og maa betales straks og meget dyrt, skal de ha kraft.

  1. H. Egede: Grønl. Perl. side 116.
  2. Denne bruges til at stanse blodets udstrømmen af den fangne sæls saar.
  3. Sml. Holm: Med. om Grønl., hefte 10, side 118.