ulovlige magter en mulig levning af en ældre eller oprindelig tro i Grønland, som blir forfulgt af den nye tros prester, angekokerne.[1] Altsaa fuldstændig i lighed med, at vort hekseri og vor troldom var levninger af det gamle hedenskab og derfor forfulgtes sterkt af de kristne. Der kan være meget, som synes at kunne tale for denne Rinks skarpsindige slutning. Det forekommer mig dog, at der er en mulighed for, at ligesom tupileken stammer fra de gamle nordboers tro paa gand eller sendinger, saa kan det hele heksevæsen stamme fra dem. Der synes mig at være lighedspunkter nok til at retfærdiggjøre en saadan formodning.[2] Det er ingenlunde unaturligt, at netop denne tro paa det ondes magt, pagten med satan, svarteboken osv., altsaa det hele troldomsvæsen, som jo særlig har ligget dybest i vort folks overtro, jeg hadde nær sagt dybere end selve gudstroen, og som tildels endnu gjør det, har været det, som først gik over til eskimoerne under deres samkvem med vore forfedre. Denne hurtige og letvindte maade at faa overnaturlig magt maatte jo særlig tiltale dem. Saavidt jeg har kunnet erfare, spiller heller ikke heksevæsenet nogen saa fremtrædende rolle hos de vestligere eskimoer, om det overhodet findes(?)
Endnu staar tilbage at omtale Grønlændernes tro paa amuletter. Disse anvendes af næsten alle og bestaar
i bestemte gjenstande, som oftest af dyr eller mennesker.
- ↑ Rink: Esk. Ev. Suppl. side 84 f.
- ↑ Et særkjende for ilisitsokerne saavelsom angekokerne er, at de aander ild. Dette er i middelalderens tro og derefter ogsaa i den senere europæiske folketro et kjendemerke paa djævelen; fra ham overføres egenskaben ofte paa hans haandgangne mænd. Den grønlandske ildaande maa vel bunde i denne europæiske middelalderstro. Ilisitsokerne er desuden sorte fra hænderne til albuerne, naar de ses af angekokerne under disses aandebesvergelser o. l., hvilket vel ogsaa kan ha sin rod i den europæiske folkelige opfatning af djævelen og hans hær som sorte.
