Side:Nansen-Eskimoliv.djvu/226

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

RELIGIØSE FORESTILLINGER. 219

let for angekoken.[1] Denne myte minder jo i sterk grad om de reiser til underverdenen eller Hades, som spiller en saa fremtrædende rolle i europæiske sagn, f. eks. om Dionysos, Orpheus, Herakles o. fl. a. (sml. ogsaa Dante), og hvortil vi i vor egen mytologi har et sidestykke i Hermods reise til Hel for at hente Balder. Lignende sagn forekommer forøvrigt ogsaa hos indianerne. Efter hvad Moltke Moe har meddelt mig, synes det neppe tvilsomt, at denne grønlandske forestilling er farvet, eller endog opstaat af europæiske sagn. Forestillingen om det glatte hjul forekom f. eks. i de middelalderske legender,[2] og ligeledes kommer broen, som er smal som en snor eller en knivseg, igjen, tildels med de samme ord, i europæiske middelalders-sagn om reiser til underverdenen. I en gammel nordengelsk vise tales der om «skrækkens bro, ei bredere end en traad». Tundal ser i skjærsilden en smal bro over en skrækkelig dyb, mørk og stinkende dal osv. Den ældste forekomst i legendelitteraturen af denne helvedbro er i pave Gregor den stores dialoger fra aar 594 (lib. IV, cap. 36).[3] Men disse middelalderske forestillinger er utvilsomt atter igjen farvede af østerlandske traditioner. Jøderne taler om den traadsmale helvedbro, og muhammedanerne tror, at alle sjæle midt i

helvede maa over en bro, tyndere end et haar, skarpere

  1. Paul Egede: Contin. af Relat. osv., side 45 f.; H. Egede: Grønl. nye Perl. side 118 f.; Rink: Esk. Ev. og Sagn, Suppl. side 183 f.
  2. Hos Dakota-indianerne er der paa veien til Wanaretebe et hjul, som med frygtelig hurtighed ruller henover bunden af afgrunden under den side 210 omtalte skarpe bjergkam. Til dette hjul blir de bundne, som har behandlet sine forældre foragtelig. Se Liebrecht: Gervatius otia imperialia (1856), side 91, anm.
  3. Meddelt mig af Moltke Moe.