RELIGIØSE FORESTILLINGER. 213
sørgelig grad. Dernæst er han paa østkysten ikke bare en, men hver angekok har, ifølge Holm, sin tornarssuk. Han har der ogsaa en medhjælper, aperketek, som er et sort dyr, op til to alen langt med store «knivtænger i hodet». Holm siger udtrykkelig, at han ikke kunde opdage antydning til, at tornarssuk var et væsen, der var herre over tornak, og vi blir vel saaledes nødt til at mindske lidt paa den magt og betydning, som denne aand af de ældre forfattere er bleven tillagt.[1]
Det forekommer mig klart, at denne tro saavel paa tornarssuk som paa tornat maa afledes af en tro paa forfedrenes aander eller gjenferd. Dette fremgaar muligens ogsaa af ordene. Tôrnak synes at kunne ha været samme ord som tarnik eller tarne (ɔ: sjæl), som igjen er lig tarrak (skygge, sml. side 201). En støtte for denne antagelse finder vi deri, at tôrnak paa østkysten heder tartok eller tartak, som er samme ord som tarrak.[2] Det forekommer mig saaledes sandsynligt, at alle disse ord oprindelig har været et og det samme, som betød: skygge, speilbillede eller sjæl, og hvormed ogsaa de afdødes sjæle betegnedes. Men nu er tôrnârssuk sikkert afledet af tôrnak og har muligens oprindelig været lig tôrnârssuak, det er den store, eller den slemme og fæle tornak, hvilket altsaa igjen vil sige, at han har været en særlig mægtig tornak, som saa efterhaanden hos nogle stammer har faat en slags herredømme over de andre tornat eller afdødes sjæle.
At de har gjort disse til gjenstand for særlig overtro,
forklares ved den frygt, de ogsaa fremdeles har for de
- ↑ Interessant er det, at der ogsaa hos Alaska-eskimoerne synes at forekomme et væsen ligt dette fra østkysten, med lange fangarme osv. Se Holm. Med. om Grønl. Hefte 10, side 115, anm. 1.
- ↑ Tartok betyder egentlig mørk. Blandt de sydlige Alaska-eskimoer betyder det samme ord (taituk) taage. Paa Østgrønland betyder târtek sort. (Sml. Rink, Med. om Grønl. Hefte II, 152).