212 ESKIMOLIV.
fra Egedes og de andre missionærers side, og at man i det hele lidet vidste saavel om tornarssuks udseende som væsen. Paa østkysten har dog hedningerne, som vi skal se, ganske god greie paa ham.
I denne tôrnârssuk har mange villet se et høieste godt væsen, som eskimoerne dyrkede, og han skulde altsaa svare til vor Gud. Trods det blev han dog ved kristendommens indførelse omskabt til djævelen og betegner nu denne. Jeg kan ikke bare mig for den tro, at Egede og de første missionærer har hat lidt andel i fabrikationen af denne forestilling om ham som Gud. De kom sikkerlig, som mange hedningemissionærer endnu den dag idag, med den forudfattede mening, at ethvert folk maa ha et begreb om Gud eller et høieste godt væsen, og gaaende ud derfra, har de spurgt de stakkars hedninger saa længe om deres tornarssuk, at deres svar er blit derefter. Dernæst har de talt saa meget om sin gode og almægtige Gud, at hedningepresterne, for ikke at staa tilbage, har holdt paa, at de ogsaa hadde en slig Gud, som kunde hjælpe dem. At han ikke har været saa stor en aand, som almindelig fremholdt, synes tydelig at fremgaa af kapt. Holms beretning om de østgrønlandske hedningers tro. Deres tornarssuk er et mer beskedent dyr, som lever i havet, og som mange, saavel angekoker som almindelige mennesker, kan se og har set. De beskriver ham derfor ganske nøie, ja har endog talrige afbildninger af ham; han er lang som en stor sæl, men tykkere end en saadan og har bl. a. lange fangarme. Holm er efter deres beskrivelse kommet til den kjætterske mening, at det maa være en almindelig blæksprut. Han spiser de røvede sjæle og er ofte ganske rød af blod. Man maa kunne sige, at hvis dette skal stamme fra vort gudsbegreb, da har det degraderet i en