Side:Nansen-Eskimoliv.djvu/185

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Ravna hadde en lang rød lue, der blev mindre og mindre i høiden, i enden af luen sad en kvast.

Efterat de breve, vi hadde med fra bestyreren og missionæren (Otto), var blit gjennemlæste, gav de os mad og kaffe, som vi nød, da de gik ind i teltet, fulgte vi med for at se at komme til at tale med dem; da vi hørte, de hadde en bog, fik vi fat paa en, der var trykt paa grønlandsk og dansk, og ligeledes i to skrivelser, der var affattede paa samme sprog; benyttende dem, fik vi endelig langt om længe gjort dem forstaaelige, hvad det var for sager vi hadde med, og fik to af dem til at følge med os for at hente nogle af sagerne, da vi ikke kunde bære det altsammen alene.

Da Terkel og hans bror vilde reise ud til Godthaab, skulde Peter og jeg vente her paa den baad, der skulde hente disse fire mænd til Godthaab, Otto (missionæren) hadde nok sagt til mig, at jeg skulde vende tilbage direkte til Umanak, men jeg vilde hellere vente og følge dem. til Godthaab, fordi min betaling vilde bli høiere.

Efter at ha gjort tegn til de to, der skulde følge med os for at hente de medbragte sager, gik vi sammen med dem og Terkel og hans bror ned til vore kajaker og begyndte at trække ud af kajakerne, hvad vi hadde med os; de to var meget glade for tingene, vi hadde jo ogsaa mange forskjellige ting med, blandt andet 5 rugbrød og 2 flasker, hvori der var vin.

Da vi vendte om for at bringe sagerne til teltet, ønskede vi først Terkel og hans bror en god reise hjemefter, og gik derefter fra dem; da vi kom til spor i landet, fortalte jeg Kristiansen og S. Balto (lappen), at det var mine og mine reisefællers spor fra i sommer, da vi var her i juli maaned paa renjagt, jeg viste dem fjeldet Akuliarusiarssuk, fortalte dem, at mine reisefeller hed Conrad og Fredrik, og at vi der hadde skudt fem ren.

Da vi kom nær til teltet, begyndte lappen at raabe hurra, jeg stemte i med, da herren (kapt. Dietrichson) saa, hvad vi hadde med os, blev han ogsaa tilsyneladende meget glad, og det blev altsammen bragt ind i teltet, hvorefter de straks begyndte at koge kaffe i en stor gryde.

Da kaffeen kogte, drak vi den og spiste os mætte, senere drak vi punsch. Da de vilde til ro, sagde de til os, at vi skulde komme ind, og gav os en sovepose, hvori der kunde være tre mand, og i den skulde vi sove sammen med den gamle lap.

Min medfølger (Peter) vilde ikke ligge i pose sammen med ham, og jeg nærede ogsaa noget overtro (frygt) ved at ligge i pose sammen med lapper, det kommer af, at vi jo ellers aldrig pleier at ligge sammen med europæere.

Da Peter stadig ikke vilde, puttede jeg mig ned i posen, men kunde længe ikke sove, dels fordi lappen (min sovekamerat) trak veiret meget dybt, dels fordi vi lo meget, og fordi de andre tre i den anden pose