talte trommedanse, eller og skildringer af forskjellige ting og begivenheder.
Da trommedansen ved kristendommens indførelse blev afskaffet, forfaldt eller forandredes tildels ogsaa versekunsten. Fremdeles digter dog grønlænderne sange. Deres indhold er ofte af spøgende art, idet de paa en mer eller mindre uskyldig maade søger at latterliggjøre medmenneskers egenheder; af den slags blev der, saavidt jeg kunde forstaa, laget adskillige om ekspeditionens medlemmer; thi jeg hørte ofte sligt synge paa koloniveien om kveldene, uden at det dog lykkedes mig at faa fat paa dem.
Paa dr. Rinks foranstaltning er der siden 1861 i Godthaab blit udgit en grønlandsk avis «Atuagagdliutiti». Den trykkes af en indfødt, «Lars Møller», der har været i Kjøbenhavn for at lære kunsten, og som endog tegner og lithograferer billeder dertil. Den udkommer med ialt 12 nummere om aaret og uddeles gratis til indbyggerne, idet omkostningerne bæres af landets felleskasse. Indholdet bestaar saavel af oversættelser fra dansk som af selvstendige bidrag fra indfødte om deres fangst, reiser m. m. Derved er fremkaldt en hel ny litteratur deroppe.
Et par prøver paa fortellinger derfra meddeles nedenfor. Den første er eskimoen Silas’s beretning om hans reise fra Umanak i Godthaabsfjorden til Ameralikfjorden for at bistaa de fire af vor ekspedition, som blev igjen der i oktober 1888, efterat Sverdrup og jeg hadde reist til Godthaab. Oversættelsen er velvillig udført af kolonibestyrter Brummerstedt (Holstensborg) og er saa nær som muligt en ordret gjengivelse af den eskimoiske originaltekst. Det bør erindres, at forfatteren er en almindelig indfødt fanger, som ingen anden opdragelse har nydt end den, hver mand nu faar deroppe.
