me. Ter - ki - - a ro - ru - nâ kâ - - le - - ro - juk.
is. Ov - re hos Ter - ki - - aks hun - gre de vist.
Dal segno al fine. Dal segno al fine.
Fortsættelsen dreier sig om, at de rimeligvis under
disse forhaandenværen de omstændigheder alle vilde komme
til at dø af sult. Men saa kommer en isbjørn til uventet
glædelig undsætning.
Det oprindelige ved deres musik gik naturligvis i mer eller mindre grad tabt ved berøringen med europæerne. Der benyttes nu ogsaa mange europæiske melodier, og det kan virke ganske overraskende deroppe mellem fjeldene og bræerne pludselig at høre kjøbenhavnske gadeviser, som f. eks. «Gina, du deilige mø – – – er du med paa den.»
Af eventyr og sagn har grønlænderne en stor rigdom, og mange af dem er eiendommelige. Intet gir en et saa godt indblik i dette folks hele sjæleliv, deres anlæg, følelser og stemninger som disse sagns indhold og den maade, hvorpaa de fortælles. Man vil der kunne finde baade fremstillingsevne og fantasi og ved siden deraf en grotesk humor, som naturligvis ofte udarter til saa grovkornede ting, at de ikke er blit trykte.
Foruden denne sagndigtning samt fortællinger om bedrifter o.l. hadde grønlænderne ogsaa en poesi. Sangene var enten nidviser, som blev sungne ved de tidligere om-
