Side:Nansen-Eskimoliv.djvu/173

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er godkjent


KAPITEL XII.
Begavelse — kunst — musik — digtning — fortællinger af indfødte.

Grønlænderne har en god forstand og kan tillige vise stor opfindsomhed. Et slaaende bevis derpaa er, som vi har set, deres redskaber og vaaben. At de har forstand, fik ogsaa missionærerne, særlig i begyndelsen, føle slemt nok, naar de var saa dumme at indlade sig i disput med de hedenske angekoker. Naar de blev maalbundne, hadde de imidlertid ofte argumenter i baghaanden, som var mer slaaende end de indfødtes; de førte, som min ven, tømmermesteren i Godthaab, pleiede at sige, «en proper næve», og den veg den grønlandske fredelighed pladsen for.

Som eksempel paa deres gode anlæg kan nævnes, at de med forholdsvis lethed lærer at læse og skrive, saaledes at de fleste kristne nu kan det, og mange meget godt; deres skrivedygtighed er ofte ligefrem beundringsværdig. Selv hedningerne lærer hurtig at spille domino og bretspil, ja endog schak. Med de indfødte i Godthaabs omegn spilte jeg ofte dam og kunde da bli overrasket ved den dygtighed og omtænksomhed, de lagde for dagen.

Vore forskjellige fag synes de at ha nogenlunde let for at tilegne sig. Vanskeligst for dem er regning, og det er f. eks. forholdsvis faa, som kan naa saa langt, at de