blev han meget forbauset over, at Egede kunde bli sint derover. Han svarede: «Det er ingen Skam, hun er gift, og kand faae een af dine gifte Matroser.»
At heller ikke de gifte grønlændere fra oprindelsen af har savnet det, vi forstaar ved sædelighedsfølelse, synes dog bl. a. at fremgaa deraf, at de til daglig opfører sig meget anstændig og gir som regel ikke anledning til anstød, derom maa alle reisende være enige.
Naar en hedning — og mange kristne grønlændere med — ikke antaster en anden mands kone, som han har faat lyst paa, er det vistnok som oftest mer af sky for uenighed med den anden, end fordi han anser det for galt; men at der selv paa østkysten findes en svag opfatning i den retning, kan dog bl. a. sluttes af følgende talemaade ved Angmagsalik: «Hvaler, moskusokser og rener fortrak fra landet, fordi mændene hadde for megen omgang med andre folks koner.» Mange mænd paastod dog, at det var, «fordi konerne var jaloux over, at mændene hadde omgang med andre folks koner.» Det sidste sagdes ogsaa at ha bevirket, at det sund, som tidligere gik tvers gjennem landet fra Sermilik-fjorden til vestkysten, fyldtes med is.[1]
Egede siger, at skjønt kvinderne merkelig nok indtil hans ankomst slet ingen skinsyge hadde følt over, at mændene hadde flere koner, «og de forliigedes vel med hinanden», saa fornam man hos dem nogen fortrydelse, naar mændene vilde ta sig medhustruer, efterat han hadde prækt for dem om det utilbørlige deri; «ja, naar jeg har læst for dem og underviist dem af Guds Ord, paamindet mig, ikke at glemme at skiærpe det sjette Bud for deres Mænd.» Denne missionærernes virksomhed blandt
- ↑ Se Holm: Med. om Grønland. Hefte 10, side 100.
