ungkarlsdage, især blir hans kajak og vaaben oppudsede «som det, en Grønlænder alletider giør den største Parade med. Naar han nu i saadan skinnende Eqvipage kommer ansættendes til andre Grønlændere paa Søen, siger de: giver agt, der kommer en nye Svoger; hører han det, tier han stille, og smaasmiler dertil.» En enkemands nye kone er det meget magtpaaliggende at klage over sin egen ufuldkommenhed og at rose den tidligere kones dyder, «og seer man heraf, at de Grønlandske Fruentimmer ere lige saa slebne til at spille interesserede Ruller, som andre af deres Kiøn i polerede Lande.»
Hovedhensigten med det grønlandske egteskab er ubetinget den at sætte børn i verden. Derfor blir, som i det gamle testamentes tider, ufrugtbare kvinder ikke agtede, og egteskab, som ikke bringer afkom, blir ofte ophævede.
Gjennemsnitlig er de ublandede grønlændere lidet frugtbare, 2 til 4 børn i hvert egteskab er det almindelige, dog er der ogsaa eksempler paa 6 til 8, ja endog flere.
Tvillinger er sjeldne, og jeg blev af kvinderne ofte spurgt, om det var saa, at man virkelig fødte tvillinger i de langskjeggedes land (Norge). Da jeg herpaa svarede, at man ikke alene fødte tvillinger, men ogsaa trillinger, ja endog firlinger, lo de himmelhøit og paastod, at vore kvinder var ligesom hundene; thi mennesker og sæl føder bare en unge ad gangen.
Grønlænderinderne har gjerne let for at føde. Som et eksempel paa, hvor faa omstændigheder de gjør i den anledning, kan anføres, hvad Graah meddeler. Da han paa sin reise langs østkysten passerede Bernstorffsfjord, skulde en af kvinderne føde. De skyndte sig til land ved et nøgent berg paa nordsiden af fjorden. Mens fødselen
