merkelige beviser paa. Saaledes kan henvises til hans fortælling om morderen Maratuk, som hadde myrdet sin stedfar. Han var et leit menneske, som ingen likte; men desuagtet blev han, naar han kom i besøg til den myrdedes nærmeste familie, modtat og længe underholdt — man talte dog ondt om ham, da han var reist.
Gjestfrihed tvinger selvfølgelig ogsaa de haarde naturforhold dem til; thi hyppig overfaldes de fjernt fra hjemmet af uveir, saa de blir nødte til at ty ind i nærmeste hus.
Det synes uheldigvis, som gjestfriheden er bleven mindre paa vestkysten i de senere aar. Det er nok atter europæerne, som gir eksemplet. Dertil kommer jo ogsaa, at man langtfra er saa velstaaende som i tidligere tider og har saaledes ikke saa let for at underholde fremmede.
Mange synes vel, at jeg nu og da er uretfærdig mod os europæere; men det er ingenlunde min hensigt. Naar europæerne ikke har hat den bedste indflydelse, saa kan det ikke altid direkte lægges dem til last, forholdene har uundgaaelig ført det med sig, uagtet de selv ofte mente det godt nok. Der har f. eks. i den bedste mening fra deres side været arbeidet sterkt paa at faa udviklet eiendomsbegrebet hos grønlænderne, de opmuntres til at spare op af sin fangst istedenfor at ødsle dermed paa deres tilvante gavmilde maade osv.; man beraaber sig paa, at den første betingelse for en civilisation er et mer udviklet eiendomsbegreb. Om dette er godt, kan synes mange tvilsomt; men det staar ikke saa for mig. Jeg maa vistnok indrømme, at som basis for en civilisation trænges der adskillig mer sans for jordisk gods, end eskimoen er i besiddelse af; men hvad jeg ikke kan forstaa, er, hvad de stakkars mennesker skal med civilisationen; lykkeligere
