Side:Nansen-Eskimoliv.djvu/104

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er godkjent
97
KARAKTER OG SOCIALE FORHOLD.


For det store flertal af tings vedkommende hersker der et vist fællesskab; men dette indskrænker sig altid til videre eller snevrere kredse efter de forskjellige tings natur. Næst individet kommer som den snevreste kreds familien, dernæst husfæller og nærmeste slegtninge og saa alle bopladsens familier. Som mest privat eiendom anses kajak, kajakklæder og fangstredskaber, som tilhører fangeren alene, og som ingen maa røre; thi dermed underholder han sig selv og sin familie, og han maa følgelig altid være sikker paa at finde dem, hvor han sidst lagde dem; de laanes endog sjelden bort. Før i tiden holdt gode fangere gjerne to kajaker, men det gaar nu sjelden for sig. Som noget, der nærmest ogsaa skulde høre til fangstredskaber, kunde nævnes ski; da disse imidlertid først er indførte ved europæerne, gjælder eiendomsbegrebet ikke for dem i samme grad, og mens en eskimo sjelden eller aldrig rører en andens vaaben, tar han som regel ikke i betænkning at bruge en andens ski uden at spørge derom.

Næst fangstredskaberne og de private klæder kommer verktøi, som bruges hjemme i huset, f. eks. knive, økser, sage, skindknive osv. Mange af disse, særlig kvindernes sygreier, anses dog ogsaa som helt privat eiendom.

Andet husgeraad er felleseie for familien eller endog for husfællerne. Konebaaden tilhører familiefar'en eller familien, ligesaa teltet. Huset tilhører ogsaa familien, og bor der flere sammen, da disse i fællesskab.

Nogen grundeiendom kjender eskimoen ikke, dog synes der at herske den regel, at ingen bør slaa telt eller bygge sit hus paa en plads, hvor der bor folk før, foruden disses samtykke.

Eskimoliv.
7