støtterne i Konstantinopels hippodrom for sine egne æser, volsunger, og gjukunger.
Rask og uvilkaarlig maatte derfor de nye indtryk og billeder føie sig ind i nordboernes arvede sagn; smelte organisk sammen med dem, eller gi opslag til nydigtninger. Det er en almen sykologisk proces, som gjentar sig overalt under lignende forhold. Og at den ogsaa har været virksom hos de folk vikingerne færdedes blandt, har tyskeren Zimmer vist, ved at avdække gjennemgripende omdigtninger av de irske heltesagn, som følge av paavirkning fra erobrerne, – likesom Johannes Steenstrup har godtgjort at angelsaksernes retsopfatning og retsvæsen blev avændret, ja omskapt under indflydelse av nordboerne.
Som det betydningsfuldeste resultat av Bugges opdagelse, et alment, springer den lærdom frem, at ethvert folks kultur – la det være noksaa avsidesliggende, noksaa særpræget – er et produkt av vekselvirkning med andre kulturer og kulturperioder. Gjennem alle verdensdeler gaar ukjendte færdselveier, fra kyst til kyst løper skjulte golfstrømmer, og historiens opgave er det at efterspore strømmene og drivvedens veier, for én gang at kunne gi en aandslivets og kultursammenhængens oceanografi.
Generaliseret kan tanken formes slik:
Ingen nation kan være sig selv nok, suge alt av eget bryst. Hos ethvert folk og til enhver tid finder der, i smaat som i stort, paavirkning efter paavirkning sted fra andre kultursamfund – snart ad kjendte kanaler, snart skjult og halvveis uforstaaelig, som en traadløs telegrafering. Ingen fjelddal eller fjordbund ligger saa gjemt og lukket, at ikke verdenskulturens bølgegang naar dit ind; bare som oftest langsommere, mere avdæmpet, med mindre overvældende magt, end overfor strøkene langs de store færdselsaarer. I vaarbruddstider, med sterke brytninger og paa-
