Karle til Skaffere[1] og lod Kirkesangen besørge af Degnen alene. Kleopatra, der var den eneste Indbudne, græd af Rørelse, saa længe Vielsen stod paa, og saa snart den var færdig, omfavnede og kyssede hun Marie og forsikrede hende i en henrykt Tone, at jeg var det bedste Menneske paa Jorden, og at hun sikkert vilde blive lykkelig med mig. Hun kjørte med til Dubetschnja og spiste hos os, og inden hun tog hjem, førte hun mig ned i Haven for at tale i Enrum med mig.
«Fader er saa bedrøvet over, at du intet har skrevet til ham, Misail,» sagde hun og saa’ mig kjærligt ind i Øjnene. «Du burde have gjort det og bedt ham om hans Velsignelse. Og den havde du sikkert faaet, for han er rigtig glad over, hvad der er sket. Han siger, at dit Giftermaal vil hæve dig i Samfundets Øjne, og at Marie Viktorovna nok vil vide at give dig et alvorligere Syn paa Livet. I de sidste 14 Dage har han og jeg siddet og talt om dig hver eneste Aften, og han lader til at være rigtig velvillig stemt overfor dig. Du kan tro, at jeg er glad derover. Jeg har paa Fornemmelsen, at han ønsker at række dig Haanden til Forsoning, og jeg anser det ikke for umuligt, at han møder herude en af de første Dage.»
Hun gjorde et Par Gange Korsets Tegn over mig og vedblev derefter:
«Naa, Gud være med dig, Misail, og gid du maa
- ↑ Under Vielsen holdes der en Krone over Brudens og en anden over Brudgommens Hoved. Dette besørges af Skafferne, der tillige fungere som en Slags Marskalker. O. A.
