andre Kvinder faldt igjennem i Sammenligning med Marie Viktorovna. Om Dagen var hun ikke ude af mine Tanker, og om Natten fyldte hun mine Drømme.
En Aften, da jeg gik hjem efter at have spist en hel Hummer sammen med Ingeniøren, paakom der mig en knugende Følelse af, at man i dette Hus fodrede mig af, som man gjør det ved en stor, herreløs Hund, og at der før eller senere vilde komme et Øjeblik, hvor jeg igjen vilde blive kastet paa Porten. Og jeg følte mig da saa greben af Skam og Smerte, at jeg gav mig selv det højtidelige Løfte at gjøre Ende paa dette nedværdigende Forhold.
Næste Eftermiddag gik jeg ikke hen til Dolshikofs, men sent paa Aftenen, da det var helt mørkt, og Regnen øsede ned i Strømme, vandrede jeg gjennem Store-Adelgade og gjorde mine Iagttagelser. Hos Ashogins var der mørkt, og hos os ligeledes; hos Ingeniørens derimod vare alle Vinduerne oplyste, men jeg kunde intet skjelne derinde paa Grund af Blomsterne og de nedrullede Gardiner. Jeg vandrede frem og tilbage, medens den kolde Regn udgød sig i Strømme over mig, og under dette saa’ jeg min Fader traske hjem fra Klubben. Han lukkede sig selv ind, og lidt efter kom der Lys i Dagligstuen. Da der ikke var rullet ned, kunde jeg se ham gaa frem og tilbage gestikulerende med Armene, og en Gang imellem standsede han foran min Søster, der sad ubevægelig i en Lænestol og syntes optaget af sine egne Tanker. Der blev mørkt inde i Stuen, og da jeg derefter vendte mig om og saa’ op mod Ingeniørens Hus, mødte mit
