talt mig det hele, hun har lige holdt en længere Lovtale over Dem. — Ja, jeg forstaar saa godt Deres Lyst til at tage fat med Hænderne, og jeg billiger den,» vedblev han og lagde sin Arm ind under min. «Det at være en dygtig og hæderlig Arbejder er i mine Øjne langt mere fortjenstfuldt end at agere Skrivemaskine og gaa med Kokarde paa Huen. Jeg har selv arbejdet — med disse to Hænder, som De ser her — først som Maskinist og senere to Aar som simpel Fyrbøder i Belgien.»
Han begyndte paa ny at trave frem og tilbage, og under denne Vandring nynnede han saa fornøjet, at jeg modtog et sikkert Indtryk af, at han var overordentlig henrykt over at være kommen hjem igjen.
Ved Aftensbordet vilde han hele Tiden have mig til at drikke, og for at føje ham nød jeg mod Sædvane baade Snaps og Vin. Bordet bugnede under Vægten af alle de lækre Sager, han havde bragt med fra Petersborg, og jeg maatte smage paa alt, hvad enten jeg havde Lyst dertil eller ej. Han fortalte mig med stor Aabenhjærtethed, at han smuglede sine Vine og sine Cigarer ind over Grænsen, at han fik sin Kaviar forærende af en Ven, der skyldte ham Penge, og at han boede frit til Gjengjæld for, at han havde skaffet sin Vært en stor Leverance til Jærnbanen. Jeg fik i det hele Indtrykket af, at alle Livets Goder stod til hans Raadighed, uden at han behøvede at betale en Skilling.
Jeg vedblev med mine Besøg, men de faldt nu noget sjældnere end før, idet Ingeniørens Nærværelse
