jeg har samlet lidt Erfaringer, tager jeg selv fat, og De kan stole paa, at jeg ikke skal spare mig. Aa, det bliver en dejlig Tid! Papas Tilladelse har jeg allerede faaet, og han har oven i Købet lovet at forære mig Dubetschnja, hvilket er ensbetydende med, at jeg kan skalte og valte derude, fuldstændig som jeg vil.»
Hun skildrede med saa levende Farver, hvorledes hun vilde indrette sit Liv ude paa Landet, at jeg ikke var fri for at misunde hende den lykkelige Tilværelse, der ventede hende. Jeg havde nemlig Foraarsfornemmelser, som man saa ofte har det i Februar, naar Dagene begynder at længes, og Middagssolen har saa stærk en Magt, at Vandet drypper ned fra Tagene; og jeg fandt det tillige saa bedrøveligt, at jeg skulde blive tilbage i Byen og undvære hendes Selskab.
Nogle Dage før Fastelavn dumpede Ingeniøren, hvis Tilværelse jeg ganske havde glemt, fuldstændig uventet ned i sit Hjem. Da jeg en Aften efter Sædvane indfandt mig paa Besøg, saa’ jeg ham vandre frem og tilbage inde i Dagligstuen gestikulerende med Armene og snakkende med Datteren, der laa paa Knæ foran en aabent Kuffert, hvis Indhold hun efterhaanden afleverede til Tjeneren. Saa saare jeg opdagede ham, vilde jeg trække mig ud af Døren igjen, men inden jeg naaede saa vidt, var han allerede henne hos mig og havde grebet begge mine Hænder.
«Ej, ej, der har vi ham jo!» sagde han og smilede huldsaligt til mig. «Det glæder mig i allerhøjeste Grad at se Dem, Hr. Maler! Marie har allerede for-
