Talemaader, men fuldstændig oprigtig ment, naar jeg siger Dem, at Rigdom i mine Øjne er en ren Ulykke. Og naar det et eller andet Sted hedder: «Uretfærdig Rigdom giver slette Venner i Hobetal!» saa mener jeg, at man kunde have sparet sig Tillægsordet, da al jordisk Mammon i og for sig er uretfærdig.»
Hendes Øje gled med et koldt og haanligt Udtryk hen over alle de smukke, silkebetrukne Møbler, der omgav hende, og derpaa vedblev hun:
«Jeg véd af Erfaring, hvor stærkt alt, hvad der hedder Luxus og Bekvemmelighed, drager os Mennesker, naar vi først vænner os dertil; jeg kan særlig tale med derom, da jeg tidligere har været vant til at leve yderst tarveligt og simpelt, medens jeg nu svælger i Overflod. Ja, De tror det maaske ikke, men vi bruger næsten 20,000 om Aaret. Og det oven i Kjøbet i en Provinsby!»
«Ja, Luxus og Bekvemmelighed betragtes i Regelen som et Privilegium, der er knyttet til Kapital og Dannelse, men jeg ser dog ikke rettere end, at man godt kan tage alle de Goder, Livet byder en, og dog samtidig give sig af med strængt og opslidende Arbejde. Se nu Deres Fader, han er rig, men det hindrer ham vist ikke i at tage fat, naar det behøves. At han har kunnet det før, er da sikkert, for han har selv fortalt mig, at han i sin Ungdom har arbejdet flere Aar baade som Maskinist og som simpel Fyrbøder.»
«Javel, det kjender jeg,» sagde hun smilende og rystede paa Hovedet, «og Papa spiser ogsaa undertiden Sulevælling og Fedtegrever, men det er dog
