Beretning og beklagede i Tankerne, at jeg ikke kunde gaa med til Prøverne som i gamle Dage.
En Uge før Jul kom Doktor Blagovo tilbage fra Petersborg for at tilbringe Ferien hos sin Familie, og han søgte mig nu igen lige saa hyppigt som tidligere. Næsten hver Aften gik vi hen paa en eller anden Knejpe og spillede Billard, og han forstod da altid at imponere de andre Gjæster ved sine flotte Manerer og sit raske Væsen. Han drak ikke meget, men naar han bestilte Drikkevarer, skete det altid med saa høj Røst, at alle i Lokalet kunde høre det, og da han som Regel forlangte det dyreste og bedste, kunde han godt give en Snes Rubler ud paa en eneste Aften.
Min Søster begyndte igjen at aflægge mig Besøg om Søndagen, og naar hun og Doktoren traf hinanden hos mig, saa’ de begge hver Gang lige forbavsede ud, men jeg, som kjendte Kleopatra ud og ind, kunde tydelig læse i hendes glade, skyldbevidste Ansigt, at disse Møder ikke vare saa helt tilfældige endda.
Naa, en Aften, da han og jeg stod og spillede Billard sammen, lagde han med et sin Queue og sagde:
«Hør sig mig engang, hvorfor titter De aldrig ind til Ingeniørens Datter? De vil ikke fortryde at gjøre Marie Viktorovnas Bekjendtskab, for hun er baade morsom at tale med og dertil saa ligefrem og naturlig, at det er en ren Fornøjelse.»
Jeg fortalte ham saa, hvorledes Ingeniøren havde behandlet mig, men han lo blot og sagde:
«Ja, hvad bryder De Dem om det. Hun bliver jo dog den, hun er, fordi han skaber sig. Tit nu ind til
