haanden saa forvirret, at hun ikke kunde undgaa at mærke det.
«Ja, undskyld, at jeg ser saadan paa Dem,» vedblev hun, «men Sagen er, at jeg har hørt saa meget godt og mærkeligt om Dem, at De — for at sige det ligeud — har vakt min Interesse. Deres Søster har jeg allerede gjort Bekjendtskab med; hun er en elskværdig og sympatetisk ung Pige, og har hun nogen Fejl, er det kun den ene, at hun finder det gyseligt, at De er gaaet hen og bleven simpel Haandværker.»
Hun saa’ igjen paa min Bluse og paa Klister spanden og sagde derefter i den samme ligefremme Tone som før:
«Jeg har bedt Doktor Blagovo, som er umaadelig begejstret over Dem, om at skaffe mig Lejlighed til at gjøre Deres nærmere Bekjendtskab, men han maa vel have glemt det, siden jeg intet har hørt fra ham endnu. Naa, det kan jo da ogsaa ske uden hans Mellemkomst. Kig op til mig en Gang, naar De faar Tid; jeg trænger til en, som jeg kan tale lidt med. — Jeg er meget ligefrem og naturlig af mig,» tilføjede hun og gav mig igjen Haanden, «og hos mig behøver De sandelig ikke at genere Dem. Fader er ikke i Byen for Øjeblikket — han er taget til St. Petersborg.»
Saa saare hun havde sagt det, gik hun ind i Læseværelset, og lidt efter tog jeg min Klisterspand og skyndte mig hjem; men hendes Ord havde gjort
